Datter og efterladt til en mor med Alzheimers sygdom

Jeg hedder Madison Henriette og er 52 år.

Jeg er gift på 30. år i marts 2020. Min mand og jeg har to voksne døtre.

Ud over at være efterladt til en mor med Alzheimers sygdom, er jeg så meget andet. Mit liv indeholder og udgør mange andre facetter, gøremål, udfordringer og andet indhold, der alt er med til at gøre mit liv til et farverigt puslespil.   

 

Passion

Så længe jeg husker tilbage i mit liv, er passionen for at lege, male og skrive med ord en stor del af mit liv. Fyldt med livlig fantasi og et tankeunivers fyldt med ord, skriver jeg som ganske ung digte, noveller og udkast til manuskripter på en gammel udtjent skrivemaskine, som naboen forærer mig, da hun ser mig og ser min iver efter at nedfælde ord, fantasier og historier. 

I 9. klasse opsøger jeg den lokale avis og kommer i skolepraktik. Jeg brænder efter at finde den gode historie og formidle den til læserne. Praktikken intensiverer min lidenskab for det skrevne ord, og gør det klart for mig, at jeg skal leve af at skrive. I de tidlige morgentimer cykler jeg som avisbud stolt ud med den lokale avis og sørger for, at lokale historier og nyheder når ud til avisens trofaste abonnenter.  

 

Forfatter

Jeg har skrevet den første danske erindringsbog om demensens indtog i en families liv.

Når mor har demens – en fortælling om sorg, glæde og angst

Bogen udkom den 25. februar 2017 og kan købes rundt om i landets boghandlere og på Internettet.

Drømmen om at blive forfatter, at komme til at skrive er ikke længere en drøm, men en mulighed. Virkelighed.

Jeg er medlem af Dansk Forfatterforening for at lade mig inspirere, dygtiggøre og udvikle mig og ikke mindst bevæge mig rundt i et univers, hvor andre mennesker med skrivekløe mødes, diskuterer, løfter og inspirerer hinanden. 

 

Foredragsholder

Det er betydningsfuldt for mig at være åben omkring min mors Alzheimers sygdom og hendes sygdomsforløb. Det har især stor værdi og er meningsfyldt for mig, at dele min mors og ikke mindst min egen historie som pårørende - herunder livsvilkårene, dilemmaerne og tabuerne, som kan opstå i livet med en demenssygdom.

At være pårørende er for mange pårørende et stressfyldt liv fyldt med bekymringer, angst og magtesløshed. Som forladt pårørende ved jeg, hvor vigtigt det er at spejle sig i andre pårørendes historier og oplevelser, for derigennem at kunne finde håb, få afklaring eller finde ro og mod i sit eget liv og sin egen rolle som pårørende.   

 

Facilitator

Jeg afholder workshop og samtalesalon for dig som pårørende til et familiemedlem eller en ven med en demenssygdom. Du får muligheden for at stå stærkere både mentalt som fysisk.

Det er vigtigt, at du tør sætte dig selv i centrum og tillader at fokusere på, hvordan du selv undgår at blive syg, blive tappet for energi eller ender i isolation. Først når du er i stand til at yde omsorg for dig selv, er du i stand til at yde optimal støtte og kærlighed til dit familiemedlem med en demenssygdom og på den måde være nærværende med dine omgivelser ... og ikke mindst din pårørende med demens.