Samtalesalonen - Den smittende samtale

I samarbejde med journalist, foredragsholder og underviser Lotte Printz har jeg lavet en samtalesalon. Her deler vi ud af vores egne erfaringer og fortællinger fra livet som pårørende. Tidligere pårørende i vores tilfælde. Hvilket gør os i stand til at være mere i betragterens rolle og til at reflektere.

 

Hvad er Samtalesalonen?

Samtalesalonen er et sted, hvor pårørende kan tale om og ikke mindst genkende sin egen situation i andres historier. Disse kan virke forebyggende, bidrage til, at man finder fred med sin situation og indsats og kommer ”hel” ud i den anden ende.

Samtalesalonen skaber også et trygt og intimt rum, hvor den enkelte pårørende som tilhører har mulighed for at blande sig eller sætte ord på sin egen situation. Der er intet krav om, at den enkelte pårørende skal være aktiv i samtalen. Det er vores håb, at den enkelte pårørende får lyst til at indgå i samtalesalonen med en kommentar, et spørgsmål eller måske en undring.

 

Hvor tilbydes Samtalesalonen?

Vi tilbyder samtalesalonen til kommuner, patient- og pårørendeforeninger eller andre organisationer, der ved, at et øget fokus på demens, nedbrydning af tabuer og de pårørendes trivsel giver gevinst i den sidste ende. Og håber, at vores samtalesalon kan være med til at gøre en lille forskel samt skabe lidt luft og genkendelighed for bare nogen af de mange tusinde pårørende til demenssyge.

Samtalesalonen aftales efter nærmere aftale mellem jer og Lotte og mig.

 

Hvordan:

Kontakt Lotte eller mig:

lotte@livihistorien.dk

dattertildemensramt@gmail.com 

 

Læs mere om Samtalesalonen her ...

Læs mere herom under fanen "Samtalesalon" her på hjemmesiden. Eller på Lotte Printz hjemmeside; Liv i Historien - LIVE - Liv i historien