Til omsorgs- og fagpersoner

Denne side henvender sig til omsorgs- og fagpersoner og ledere, som arbejder med diagnostik, behandling, social indsats samt omsorg og pleje af mennesker med demens.

Som datter til min mor og med det markante skift vores liv tager med hendes udvikling af demenssygdommen Alzheimers sygdom - gør dét en kæmpe forskel for mig at vide, at jeg ikke et øjeblik er alene med mine følelser, tanker og savnet til min mor, som demenssygdommen i den grad fører med sig.

Her tænker jeg på jer omsorgs- og fagpersoner, som arbejder og samarbejder med demente og os pårørende i sundhedssektoren, plejeområdet, hospitaler, sociale institutioner, uddannelsesinstitutioner og ude i kommunerne.

I jeres daglige virke og indsats løfter og udfører I en stor og livsvigtig opgave. I er medvirkende til, at mennesker med demens og os, de pårørende får den livsnødvendige og vigtige information og vejledning og ikke mindst støtte og omsorg i tiden, månederne og årene med demenssygdommen.

Jeg håber, at I bruger hjemmesiden til at finde inspiration til, hvordan I kan imødekomme, styrke og udvide samarbejdet med os, de pårørende.

Tak for jeres indsats, omsorg og nærvær - hver dag.